Eliteundervisning på en anden måde
Skrevet af Poul Andersen, fre, 24/04/2009 - 15:39
Mange finder, at folkeskolen er mere børnepasning end undervisning.
I enhedsskolen begynder mange elever at kede sig gevalttig, ikke mindst når de er omkring 7. klassetrin.
For mange elever kan årsagen være, at forældrene i god tro lod dem starte et år senere end de egentlig havde behøvet. Ofte efter samråd med børnehaven ønsker mange forældre nemlig, at deres børn skal have en god skolestart ved ikke at lide for meget i forhold til ældre børn i samme klasse. Denne uhensigtmæssighed lader sig ikke let omgøre i det senere skoleforløb, da der ikke findes planer i undervisningsforløbet, som naturligt muliggør at springe et klassetrin over. Det er endvidere også sjælendt, at en elev direkte ønsker at forlade alle sine klassekammerater samtidig.
Mere generelt fremstår der et tydeligt problem for de dygtigste elever i klassen. Kravene i undervisningen bliver mærkbart mindre udfordrende fra ca. 7. klassetrin. Mange keder sig derfor direkte og føler spild af megen tid. Det gælder også for mange af de fremmelige, men mindre bogligt begavede. De føler især, at undervisningen er mere urelevant i forhold til deres fremtidige drømme.
Hvad kan der gøres? Jeg har et forslag, som er værd at overveje. Lav et hurtigspor fra 7.-9. klassetrin ved at koncentrere al pensum fra 3 år til 2 år. Dette spor skal ikke kun være forbeholdt de dygtigste i klassen, men være åben for alle, der gerne vil fremskynde en afslutning af den ordinære grundskole. Det skulle gerne give elever, som er mindre skoletrætte ved den ordinære skoleslutning, og som derfor også vil være mere parate til at få en videregående uddannelse afsluttet på rimelig tid, også dem, der satser på en erhvervsuddannelse. Hvad der måtte mistes i undervisningen på hurtigsporet, vil utvivlsomt blive indhentet i den senere uddannelse.
Mange har ønsket en lavere afgangsalder, både for de studerende som for en række erhvervsuddannelser. Samfundsøkonomisk vil der være meget at spare, hvis flere kunne få et år mere på arbejdsmarkedet. For den enkelte vil det give en større livstidindkomst.
Hvad siger de undervisningsansvarlige? Hvor meget vinder UK på, at skoleforløbet der frem til en studentereksamen er ét år kortere end i Danmark? Lad os få en debat herom!
Køn over kunnen på Aarhus Universitet
Mit gamle Alma Mater, Aarhus Universitet, er som de fleste andre danske universiteter faldet i kønsfælden. Målet er en...
KUs kønspolitik harmonerer ikke med ambitionerne
Københavns Universitet vil gerne være blandt de bedste i Europa. Men det bliver man selvsagt kun, hvis man ansætter de...
Har Danmark en fremtid som vidensamfund?
Mandag Morgen bragte i dag en analyse af Danmark som vidensamfund i fremtiden. Desværre var analysen ret letbenet og...
Tanker om et Science Medie Center i Danmark
I går var Experimentarium vært for konferencen When Science Meets The Headlines. Under konferencen kom det frem, at...
Byzantine Hospitals/Sygehuse i Byzans
The hospitals of the Byzantine era are establishments where medical science and nursing is finding place. The doctors (...
PATIENTOMBUDSMAND
Patientombudsmand- vi har brug for en Nu igen tænker man, når man læser om ulykkelige patienforløb, hvor ventetid...
Drupal dominerer videnskabsformidlingen i Danmark totalt
Forsker.net var først, så kom www.illvid.dk til og nu er også www.videnskab.dk og www.videnskabsformidling.dk på...
Den amerikanske VIRUS - hvordan vi undgår næste CRASH
Forfatteren redegør for den seneste finans- og økonomiske krise og årsagerne hertil i bogen ”den amerikanske VIRUS”....
Boganmeldelse: Gammel - aldrig i livet
Gammel – aldrig i livet Er du netop fyldt 49 år? Så er der noget godt at se frem til! I bogen fremgår det nemlig, at...
Det er administrationen - ikke forskerne selv - der ønsker kønssortering
Blandt de kvindelige forskere, forsker.net har talt med, har ingen ønsket at blive særbehandlet med baggrund i deres...