PATIENTOMBUDSMAND
Skrevet af spiros, ons, 02/03/2011 - 14:39
Patientombudsmand- vi har brug for en
Nu igen tænker man, når man læser om ulykkelige patienforløb, hvor ventetid spiller en stor rolle.Fra tid til anden er der artikler i dagspressen,der belyser disse forhold. Det fremgår at ventetid regnes forskelligt ud, alt efter om det er patienten, der venter, eller om det er Patienforsikringen, der udmåler om ventetidsgarantien er overskredet.
Disse historier virker på ingen måde som om det blot er fejl, der bliver rettet, når pressen kaster et kritisk søgelys på dem. Hvert år er der flere næsten enslydende beskrivelser af forløb, der virker oprørende og må udgøre en stor belastning for patienter og deres pårørende. Nogle gange når patienterne at dø inden de kommer i behandling og man har indtrykket af at ventetid her kan spile en ulykkelig rolle, men det er netop et indtryk og ikke en viden.
Historier om patientforløb der kompliceres af ventetid tjener ikke til at indgyde tillid til den måde det danske hospitalsvæsen fungere på. Men det er spørgsmålet, om ansvaret udelukkende kan placeres hos hospitaler og Patientforsikringen, idet de må operere indenfor nogle rammer, der er udtukket af politikere, som ofte udtrykker forargelse, når de bliver konfronteret med ulykkelige forløb. Er dette ikke lidt for billigt sluppet, og hvorfor er der så lidt diskussion om, hvad der konkret kan gøres ved miseren ? Hvad vil en undersøgelse af forholdene indebære ? dette er meget ofte ansvarlige politikeres reaktion. Indtil nu er indtrykket, at undersøgelserne virker som syltekrukker.
Der har været mange diskussioner om behovet for en patientombudsmand, men hvornår skrider de ansvarlige til handling ?
I Lægeforeningens forslag til en Patienombudsmand fra 2007 anføres det at en organisation ( her er der tale om Sundhedsvæsnet ) kan have en lærende funktion. I det henvises der til det lærende sundhedsvæsen, hvor patienten har en klar behandlingsplan og viden om hvilke rettigheder han har i et overskueligt klagesystem som tager hensyn til patienten, men også til sundhedspersonalet. For hvis patienten mangler en klar handlingsplan, er det uklart i hvilken form og hvordan ens klage bliver formuleret. Lægeforeningens forslag er udmærket, men der findes ikke politisk vilje til at gennemføre de gode forslag i praksis. Det resulterer i, at der bruges store summer på at opretholde et klagesystem som producerer nogle afgørelser som kan virke uigennemskuelige. Nogle afgørelser tager så meget hensyn til lægesiden eller sundhedspersonalet at de skaber store spørgsmålstegn når man læser dem og i sidste ende sår en mistillid over for den nuværende klagesystem som så kommer til at savne støtte i store dele af befolkningen.
Der findes et bred politisk enighed om oprettelsen af en patientombudsmandsinstitution, men der mangler handling for at det til at blive til virkelighed. Allerede i 2006 var der diskussioner om reorganisering af klagesystemet og indførelsen af en Patientombudsmand.
En patientombudsmand vil både kunne anerkende, at den enkelte patient har haft et dårligt forløb og sætte fingeren på ømme punkter, hvor sundhedsvæsenet generelt har brug for at lære af sine systemfejl,« siger formanden for Lægeforeningen Jens Winther Jensen.
Når Lægeforeningen foreslår en Patienombudsmand, tyder det ikke på, at der er modstand fra lægeside, men et eller andet sted i det politiske system mangler der vilje til at sætte handling bag ordene.
Patienterne vi helst opleve færre problemer i deres møde med sundhedsvæsenet og have en oplevelse af at de kan møde Sundhedsvæsnet med tillid. Det vil også være betryggende for patienterne at der er en handlingsplan for dem, og de svagere patiengrupper kan have fordel af at vide, hvad der skal ske med dem i behandlingsmæssig henseende.
I den offentlige forvaltning kan Folketingets Ombudsmand reagere på principielle sager og han kan af egen drift tage problemer op m.v. Dette sikrer borgene en retsstilling og principper for god sagsbehandling kan knæsættes.
Ved henvendelse til Folketinget med spørgsmålet om der er frensat et lovforslag om etablering af en Patientombudsmands institution, oplyses det at det ikke er tilfældet. Det eneste relevante der findes i denne sammenhæng, er en forespørgsel om nødvendighed af en Patientombudsmand. Den ansvarlige minister har svaret at det er ikke nødvendigt og opgaven varetages tilfredsstillnde af Patientklægenævnet.
Der er flere meget stærke og indflydelsesrige patienforeninger og de er i besiddelse af meget relevant viden, dog kun inden for deres områder. Med en ombudsmand vil man kunne samle denne viden mere systematisk og kan forebygge fejl i patienbehandllingen.
Det er ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen, da en række lande allerede har en patientombudmand og erfaringerne herfra kan inddrages i opbygningen af en dansk Patienombudsmand.
Det er foruroligende, når der beskrives patientforløb der kompliceres af ventetid og svaret herpå ender i en diskussion af, hvordan man regner ventetiden ud. Endnu mere foruroligende er det, når der år efter år dukker ensartede beskrivelser op i dagspressen, for det tyder netop ikke på at man har været i stand til, at lære af fejlene. Dette, tror jeg, skyldes ikke manglende vilje fra sundhedspersonalets side, men at der netop ikke er adgang til systematisk viden.
Det drejer sig også om styring af ressourcer. Politikerne lover kortere ventetid, også på operationer der godt kunne prioriteres en smule ned. Dette må nødvendigvis tappe ressoucerne, da de jo ikke er uudtømmelige, men det kræver mod fra politisk side, at opprioritere behandling af alvorligt syge, mod at lade hospitalerne vurdere, om en knæoperatin så til gengæld, skal vente lidt. Dette politiske mod har der vist ikke været eksempler på i de seneste år.
Løfterne om kortere ventetid har givet privathospitaler kronede dage, da de i reglen tager ukomplicerede situationer, men til en betydelig højere pris, end det offentlige sundhedsvæsen. Er dette den eneste reaktion fra de siddende politikere på sundhedsvæsnets misere i et ellers stærkt samfund med en tilsvarende stærk økonomi.
Vi venter på at en en ansvarlig politiker stiller forslag om en patientombudmand, vi venter på et forpligtende svar.
Majbritt og Spiros Divaris Vesterdahl
Køn over kunnen på Aarhus Universitet
Mit gamle Alma Mater, Aarhus Universitet, er som de fleste andre danske universiteter faldet i kønsfælden. Målet er en...
KUs kønspolitik harmonerer ikke med ambitionerne
Københavns Universitet vil gerne være blandt de bedste i Europa. Men det bliver man selvsagt kun, hvis man ansætter de...
Har Danmark en fremtid som vidensamfund?
Mandag Morgen bragte i dag en analyse af Danmark som vidensamfund i fremtiden. Desværre var analysen ret letbenet og...
Tanker om et Science Medie Center i Danmark
I går var Experimentarium vært for konferencen When Science Meets The Headlines. Under konferencen kom det frem, at...
Byzantine Hospitals/Sygehuse i Byzans
The hospitals of the Byzantine era are establishments where medical science and nursing is finding place. The doctors (...
Drupal dominerer videnskabsformidlingen i Danmark totalt
Forsker.net var først, så kom www.illvid.dk til og nu er også www.videnskab.dk og www.videnskabsformidling.dk på...
Den amerikanske VIRUS - hvordan vi undgår næste CRASH
Forfatteren redegør for den seneste finans- og økonomiske krise og årsagerne hertil i bogen ”den amerikanske VIRUS”....
Boganmeldelse: Gammel - aldrig i livet
Gammel – aldrig i livet Er du netop fyldt 49 år? Så er der noget godt at se frem til! I bogen fremgår det nemlig, at...
Det er administrationen - ikke forskerne selv - der ønsker kønssortering
Blandt de kvindelige forskere, forsker.net har talt med, har ingen ønsket at blive særbehandlet med baggrund i deres...
Bureaukratiseringen af universiteterne
For omkring en måned siden offentliggjorde Dansk Magisterforening en undersøgelse, der viste, at havde universiteterne...