Er fremtidens forsker kineser?

Ganske som man kunne forvente, flytter danske virksomheder nu mere af deres forskning til udlandet. Så ideen om, at det kun er industrijobs, der er i fare for at forsvinde med globaliseringen, holder ikke.

Hvis ikke vi formår at skabe bedre forhold for erhvervslivet i Danmark, må vi skyde en hvid pil efter den levestandard, vi har vænnet os til.

Efterhånden adskiller Danmark sig alene negativt fra andre lande i verden, hvis man ser på, hvad landet kan tilbyde erhvervslivet. Skat og lønninger er tårnhøje i Danmark. Der er afgifter på alting. Energi er dyr. Der er et stort tungt bureaukrati. Det eneste, der tæller til Danmarks fordel, er lav korruption og høj tillid.

Alt det, vi forbinder med det af politikerne meget omtalte vidensamfund, er nemlig afhængigt af, at virksomhederne vil lave deres forskning og produktudvikling her i landet. Vil de ikke det, går det samme vej som med produktionen. Mod Kina.

Meget tyder allerede på, at Kina som vidensamfund er konkurrencedygtigt i forhold til Danmark på det rent videnmæssige, for slet ikke at tale om, hvor meget bedre det land er for virksomheder på mange andre områder:

"I Kina foregår der i dag højteknologisk forskning af højeste standard fuldt ud på niveau med det, der foregår herhjemme," siger Mads Krogsgaard, forskningsdirektør i Novo Nordisk, til borsen.dk.

Selv den med, at vi er højtuddannede, holder ikke længere. Jo, vi har højtuddannede mennesker, men det har kineserne også. Og rekrutteringsgrundlaget er langt bedre i Kina. Ikke bare i mængde, men også i at kineserne er mere ivrige efter at arbejde end danskerne:

"I Kina får vi medarbejdere, som er teknisk kompetente og myreflittige, og vi kommer tæt på et af de største markeder i hele verden," forklarer Mads Krogsgaard.

Der skal snart helt andre boller på suppen her i landet, hvis vi ikke for alvor skal tabes bag vognen. Først og fremmest skal klimaet for erhvervslivet forbedres, så de danske virksomheder ikke tvinges til at opgive landet.