Dansende nanotråde giver bedre viden

Dansende nanotråde giver bedre viden

Danske nanoforskere har som nogle af de første filmet hvordan
nanotråde bevæger sig, dermed er den klassiske fysik overført til
nanoskala. Resultatet bliver bedre tråde til fx udvikling af sensorer.

Det er Simon Mariager fra Nano-Science Center, Niels Bohr Instituttet
ved Københavns Universitet, som stå bag forskningsgennembruddet. Den
nye viden vil give forskere i hele verden en bedre forståelse af
nanotrådenes mekaniske egenskaber dvs. hvordan de bevæger sig hvis man
for eksempel bøjer dem. Nanotråde er små halvledere, der alt efter
hvad de bliver bygget af har forskellige egenskaber, det kan fx være
at lede strøm. Nanotrådene har derfor en central rolle i forbindelse
med udvikling af ny elektronik og sensorer.

- Det ser ud som om nanotrådene danser. Trådene bevæger sig på tre
forskellige måder: i bredden, i længden og som et pendul frem og
tilbage. Det er ny viden som vi er de første, der underbygger med en
lang række forsøg, siger Simon Mariager, som har fået sin artikel om
resultaterne optaget i det ansete tidsskrift NanoLetters.

Røntgen i stedet for laser

Tidligere har forskere ved hjælp af laserstråler kunne se at
nanotrådene bevægede sig, men ikke hvordan. Simon Mariager er den
første i verden, der har ved hjælp af teknikken tids-opløst
røntgenstråling har lavet en film af nanotrådenes svingninger.

- Ved hjælp af røntgenstrålerne får vi meget præcise informationer om
hvordan trådene bevæger sig. Det betyder, at forskere kan lave bedre
nanotråde, og bruge dem i udvikling af for eksempel nanoelektronik.
Vores gennembrud kan derfor få stor betydning for forskere i hele
verden, og om nogle år måske også for befolkningen, siger Simon
Mariager.

Den teknik som Simon Mariager er blevet ekspert i at bruge gennem sit
ph.d.-studie, vil i de kommende år blive forbedret og anvendt.
Forskningsområdet har stor bevågenhed. Der bliver i øjeblikket bygget
nye og super intense røntgen kilder kendt som fri-elektron-lasere. Der
er for eksempel European XFEL i Hamborg, som danske skatteydere er med
til at finanisere.