Vuggevisen om vidensamfundet

Over de sidste ti år har Danmark mistet en fjerdedel af alle industri-job til udlandet. Det officielle og etablerede Danmarks reaktion på denne foruroligende tendens har været en søvndyssende vuggevise om det såkaldte vidensamfund.

Vi bliver stadig spist af med melodien om, at fremtiden - til trods for tabet af arbejdspladser - ser lys ud for Danmark, fordi vi er en nation af lyse, veluddannede hoveder, der nu blot skal leve af at sælge know how og viden i stedet for maskiner og fysiske produkter.

Mange mennesker er blevet lullet i søvn af denne beroligende fortælling - ikke mindst politikerne selv.

Enhver, med indsigt i hvordan tingene virkelig hænger sammen, vil dog vide, at den fortælling, som politikere hen over hele spektret serverer for os, er håbløst naiv. For en økologi, der ikke kan nære produktion, kan heller ikke nære udvikling af viden og know how. Det er på tide at vågne op og se det i øjnene.

Viden og praksis er dybt forbundne - de er gensidigt betingende. Fjerner du den ene komponent, sætter du udviklingen i stå. Ligesom hvis du fjerner mutation eller naturlig selektion fra evolutionen.

Med andre ord kan vi ikke sikre os konkurrenceevne og beskytte os mod globalisering ved at specialisere os i viden, for viden har kun værdi der, hvor den kan omsættes til praksis.

Videnjobs vil lige så langsomt, men ganske sikkert, sive efter de praktiske jobs ud af Danmark -- og det vil fortsætte med at ske, så længe vi i Danmark forgifter den økologi som virksomhederne skal trives i med ekstremt høje udgifter, afgifter og skatter.