Alle skal holde for, men...

Det offentlige forbrug i Danmark er for stort. Det kan de fleste med en smule fornuft vel nok indse. Det offentlige bruger mere og mere og skatterne, der finansierer overforbruget, kan næppe hæves yderligere. Eller, det kan de godt, men det vil ikke forøge indtjeneingen, da vi for længst har passeret smertegrænsen.

Derfor skal der nu spares og alle må som udgangspunkt holde for. Man skal bare huske at prioritere og holde sig historien for øje.

Forskning og udvikling kom aldrig op på et holdbart niveau, mens sorte huller som alverdens sociale ydelser er alt, alt for høje i Danmark og har været i konstant vækst siden den mekaniske socialstat erstattede den organiske udvidede familie. Sociale ydelser er sorte huller, fordi jo flere penge man giver den sociale underklasse, jo større vil den vokse sig. Det er simpel logik og vil gøre sig gældende i enhver økologi. Der hvor ressourcerne flyttes hen vil organismerne også flytte hen. Sociale ydelser skaber stilstand og passivitet. Folk parkeret på sociale ydelser er dødvægt, for at sige det rent ud.

Forskning, formidling og udvikling er præcis det modsatte. Hvis vi bliver ved metaforen om sorte huller kan vi forestille os Danmark som i rumskib, der flyver i nærheden af det sorte hul. Så er det en god ide at bruge ressourcer på at forske i og udvikle systemer, der kan give os kraft og energi til at komme væk fra det sorte hul.

Inden Danmark forsvinder helt bag begivenhedshorisonten.