Klimavidenskaben i følge punditokraterne

Nu, da de værste dønninger har lagt sig oven på dataindbruddet hos CRU ved University of East Anglia, er der også begyndt at løbe danske analyser ind. Hvad betyder de data og den korrespondance, der er nu er tilgængelig for enhver, der gider ulejlige sig.

De altid velinformerede punditokrater synes at mene, at det blotlagte materiale viser noget om klimavidenskaben som helhed. I hvert fald har Karl Iver Dahl-Madsen skrevet et blogindlæg med titlen: Klimavidenskaben viser sit sande ansigt.

Så langt ville jeg ikke gå. I stedet vil jeg sige, at det fremkomne blot sætter en streg under det enhver måtte formode; nemlig at nogle forskere på begge sider af debatten strækker konklusionerne længere end det empiriske grundlag rækker til.

Blogindlægget slutter alligevel af med et interessant forslag:

Må jeg opfordre til at Danmark tager initiativ til en uvildig undersøgelse af, hvad der er rigtigt og forkert i denne sag, og til at få etableret et værdifrit modelcenter med en uafhængig finansiering fra både private og offentlige kilder.

Noget sådant er desværre næppe muligt. Det, man skal være opmærksomme på, er, at alene det at beskæftige sig med emnet, gør en til interessent. Vil man have mindre politiseret forskning - og det får man ikke nu og her - må man arbejde med forskernes moral, så de bliver i stand til at transcendere egne interesser i højere grad end nutidens har vist sig i stand til.

Med andre ord ville en sådan undersøgelse nok være spild. Ligesom alle de kommissioner der nedsættes om det ene og det andet.

Det man i stedet burde, hvis man endelig skal gøre noget, var at satse på at få så megen information som muligt gjort tilgængelig i en fordøjelig form og så overlade det til borgere og virksomheder at beslutte, hvad den viden skulle bruges til.