18 mio. til Lomborg: Dumhedens triumf over videnskaben

Ved finanslovsforhandlingerne blev det i forgårs aftalt, at Lomborg får ikke mindre end 18 mio. kr. ekstra. Som et resultat af forhandlingerne mellem Dansk Folkeparti og regeringen får Bjørn Lomborg og Copenhagen Consensus Center 2,5 millioner kroner yderligere hvert år de næste fire år. Desuden afsættes i alt otte millioner til medfinansiering af forberedelsen og gennemførelsen af en Copenhagen Consensus Conference i 2012.

I forvejen fik Lomborg på finansloven for 2009 tredoblet sit budget fra 2,5 mio. kr til 7,5 mio kr.

Spørgsmålet er så, hvad de danske skatteydere har fået for disse penge, og hvad de får for de penge, der afsættes for de næste fire år. Svaret er: Næppe noget brugbart. Alt hvad Lomborg frembringer er fordrejet tilpas meget til at man ikke kan stole på konklusionerne, og derfor kan det ikke bruges til noget.

Bjørn Lomborg lagde ud med bogen ”Verdens sande tilstand” i 1998. I 2001 udkom den på engelsk med titlen ”The Skeptical Environmentalist”, og siden er den udkommet på talrige andre sprog. I september 2007 udkom hans næste bog, ”Cool it!” (På dansk samme år: ”Køl af”), og en tredje bog fra hans hånd er efter sigende på vej. Derudover arrangerer Lomborg de såkaldte ”Copenhagen Consensus” konferencer, og hver konference resulterer i en bog.

Da Lomborg kom frem i 1998, var der mange fagfolk som påpegede talrige fejl og vildledninger i hans bog. Jeg var med i redaktionsgruppen af bogen ”Fremtidens Pris”, som blev udgivet af Det Økologiske Råd i 1999; her påviste 18 fagfolk, herunder fem med indsigt i økonomi, fejl på fejl på fejl i Lomborgs bog. Imidlertid nægtede Lomborg at anerkende disse fejl, og da de fleste af fejlene gik igen i den engelske udgave af hans bog i 2001, sammen med mange nye fejl, blev Lomborg indklaget for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed i 2002. Afgørelsen faldt i 2003 – nemlig at det var faktuelt forkert, hvad Lomborg skrev, men at man ikke turde udtale sig om hvorvidt han havde lavet fejlene bevidst. Dermed endte sagen uafgjort. Derfor oprettede jeg i 2004 netsiden www.Lomborg-errors.dk for at lave et katalog over Lomborgs fejl og dokumentere, at det for en stor del er bevidste fejl med det direkte formål at vildlede læserne. Det kan man f.eks. dokumentere, hvis man tjekker kilden til Lomborgs oplysning, og konstaterer at der står noget andet end Lomborg påstår at der står. I talrige tilfælde er der tydeligvis ikke tale om sjusk eller tilfældige svipsere, men om nøje planlagte manipulationer der sigter mod at give læseren et fejlagtigt indtryk. Siden 2004 har jeg dokumenteret ca. 500 fejl i Lomborgs to bøger, og der kommer flere til, hver gang jeg tjekker flere bogsider. Det antal tilfælde hvor der er konkret evidens for at fejlen er bevidst, er ca. 100. www.Lomborg-errors.dk har indtil nu fået ca. 100.000 besøg, som fordeler sig over hele verden.

Hvad der gælder for Lomborgs bøger, gælder i høj grad også for hans indlæg i aviser og TV. Under klagesagen i 2002 blev det f.eks. dokumenteret, at han løj direkte i sin klumme i Politiken, og hver gang der blev sendt et modindlæg som endegyldigt påviste at der var tale om løgn, blev indlægget afvist og debatten lukket. Dette indicerer at Lomborg samarbejdede tæt med Politikens redaktion, og vi ved da også at Tøger Seidenfaden direkte har blandet sig i indlæg der har med Lomborg at gøre, og at Politikens redaktion i hvert fald i en periode systematisk har afvist indlæg som særlig tydeligt påviste fejlene i Lomborgs påstande. Dette mønster med at samarbejde med avisredaktioner har Lomborg med held videreført andre steder i verden, ikke mindst i et tæt samarbejde med ”The Economist”.

Det står ikke bedre til med Copenhagen Consensus konferencerne. Et af de vigtigste kritikpunkter her er at Lomborg sammenligner projekter der rækker ganske kort ud i fremtiden med et eller flere klimaprojekter, der rækker langt ud i fremtiden. For at kunne afveje forskellige tidshorisonter, bruges en særlig rentesberegning. Hvis et projekt har en lang tidshorisont, og hvis man anvender en høj rentesats i sine beregninger, så kommer fremtidige beløb til at tælle meget lidt. Hvis derimod det har en kort tidshorisont, og man anvender en lav rentesats, kommer fremtidige beløb til at tælle kraftigt. I begge konferencer er der anvendt rentesatser på 4 til 5 % for klimatiltag, men 3 % for alle andre tiltag. Over den lange tidshorisont, der her er tale om (f.eks. frem til år 2100) er denne forskel i rentesats tilstrækkelig til helt at ændre cost-benefit-ratioer på en sådan måde, at klimaprojekterne ryger ned i bunden. Det er altså forkert når Lomborg giver det indtryk, at han objektivt sammenholder fordele med omkostninger, og finder ud af, hvordan man får mest for pengene. Der er ikke tale om nøgterne beregninger, men om snyd og manipulation. Det får befolkningen desværre ikke at vide, fordi Lomborg benægter det (selv om de deltagende eksperter indrømmer, at det er korrekt), og fordi rentesberegninger ikke er ”sexy” nok til at indgå i avisindlæg. I det hele taget klarer Lomborg sig ved at komme med klare, enkle budskaber, som enhver kan forstå (”vi skal prioritere pengene”; ”mest miljø for pengene”, og andre tilsvarende simple udsagn). Når man skal forklare, hvorfor disse udsagn ikke svarer til de faktiske forhold, kan det ikke gøres uden komplicerede forklaringer om f.eks. renteberegninger. På den måde undgår Lomborg, at folk gider lytte til hans kritikere.

På sidste års finanslov fik Lomborg 5 mio. kr. ekstra til at skaffe afbalanceret information forud for FN´s klimatopmøde. Formentlig er disse penge bl.a. gået til at betale for det "Copenhagen Consensus on Climate" som han afholdt i Washington DC i september i år. Konferencen er mest kendt for forslaget om at sætte en flåde af fartøjer til at piske havvand op for at skabe flere hvide skyer. Blandt de økonomer der bidrog her som "eksperter", var adskillige som arbejder for tænketanke eller institutioner finansieret af penge fra olieindustrien. De økonomiske beregninger fra konferencen er behæftet med alvorlig slagside. F.eks. er artiklen om skat på CO2 baseret på en fejlvisende datamodel, som undervurderer klimaskaderne med mindst en faktor 10. Ikke mærkeligt, at CO2-skat ryger ned i bunden af Lomborgs rangorden. Det triste er, at det formentlig er danske skatteyderpenge, der er brugt til at finansiere denne konference.

Dansk Folkeparti har indført en tradition for at forlange ekstra bevillinger direkte fra regeringen til bestemte forskere, hvis resultater DF synes godt om. Det gælder historikeren Bent Jensen, og det gælder klimaforskeren Henrik Svensmark, foruden Lomborg, som strengt taget ikke er forsker. Svensmark er kendt for teorien om, at variationer i solstrålingen ændrer mængden af kosmiske stråler, der rammer jordkloden, hvilket ændrer skydækket, og dermed temperaturerne. Svensmarks teori er gransket seriøst af forskerne, og når de afviser den, mere eller mindre, er det ikke fordi de er forudindtagede imod hans konklusion, men fordi konklusionen simpelt hen ikke passer med virkeligheden. Problemet med Svensmarks teori er, at den ikke passer på temperaturforløbet siden ca. 1970, da den globale opvarmning tog fart. Især i de seneste år har solens aktivitet været usædvanligt lav, men alligevel er de globale temperaturer forblevet høje. For at komme om ved det, har Svensmark manipuleret med nogle statistikker, sådan at kurverne kommer til at passe sammen. Det er sket især i nogle videnskabelige artikler i 1997 og 1998. Efterfølgende har Peter Laut tjekket data i disse artikler og konstateret, at der er blevet snydt. Denne snyd er dokumenteret i en videnskabeligt anerkendt artikel, der kan læses på engelsk her:
http://stephenschneider.stanford...

Artiklen findes også oversat til dansk, og kan læses her:
http://dams.risoe.dk/blad/pdf/Ve...
(rul ned og find artiklen et stykke nede).

En nylig avisartikel om emnet findes her: http://www.information.dk/208066

Den omstændighed, at Svensmark har fusket med kurverne, har gjort det muligt for ham at få en stor lydhør skare til at tro, at den globale opvarmning helt eller delvis skyldes solen. Men han har ikke været i stand til på troværdig vis at afvise Lauts anklager om fusk, og der findes ingen berigtigelser fra Svensmarks side som er optaget i videnskabelige publikationer.

Svensmarks forskning er ikke uden værdi, men resultaterne bliver misbrugt af Svensmark selv til at bilde os alle sammen ind, at den globale opvarmning skyldes solen, dvs. noget som vi ikke kan gøre noget ved.

Normalt vil det blive afklaret inden for den videnskabelige verden, hvad der er rigtigt og forkert. Teorier fremsættes; de angribes af nogle og forsvares af andre, og efterhånden afklares det, hvilken parts argumenter der har mest vægt. Men her er der tale om en teori, som ikke kan klare sig over for kritik. Svensmark manøvrerer udenom ved at undlade at forsvare sig i videnskabelige tidsskrifter. I stedet forsvarer han sig på internettet og i medierne, dvs. der hvor lægfolk kan følge med. Og på den måde gør han sig populær blandt politikere som ønsker fremmet en bestemt ideologi. Den slags humbug finder Dansk Folkeparti så værdifuld, at de vil støtte det med direkte bevillinger fra regeringen.

Det er det samme der foregår i tilfældet Lomborg. Lomborg fremsætter hundreder af påstande som ikke kan stå for videnskabelig kritik. Selv om han kender til eksistensen af Lomborg-errors, og har linket til den på sin hjemmeside, har han ikke forsøgt at forsvare sig mod anklagerne om fejl på Lomborg-errors. En normal videnskabsmand ville tage det alvorligt at få så meget kritik, og gøre sit yderste for at forsvare sine påstande i et videnskabeligt forum. Men Lomborg er ligeglad; han ignorerer kritikken og vinder i stedet tilslutning ved at gå ud i de offentlige medier, samtidig med at han forsøger at stille de forskere, der kan kritisere ham, i et dårligt lys.

Lomborg prøver at fremstille sig selv som den modige ener, der tør tale parnasset midt imod. Men han har langt flere penge til rådighed end vi andre kan drømme om; han omgås hjemmevant verdens mest betydningsfulde personer – redaktører, ministre, rigmænd – og han udnævnes selv til en af verdens mest betydningsfulde (af dem der støtter ham). Han får millioner og atter millioner af kroner direkte fra den danske regering til at misinformere befolkningen om klimaet. Derimod gives der ingen penge til hans modstandere. Det Økologiske Råd har f.eks. fået frataget sin støtte.

Personligt påtager jeg mig at følge Lomborg i hælene og korrigere ham; det kræver at jeg tager mindst en måned fri om året – og jeg mister den indtægt jeg dér kunne have haft. Jo flere millioner Lomborg får, jo mere kommer jeg på Sisyfos-arbejde for at imødegå de stadig voksende mængder af misinformation. Hver gang jeg går i dybden med kilderne til Lomborgs udsagn, finder jeg at man ikke kan stole på ham. Men til sidst vokser mængden af misinformation sig så stor, at selv jeg må opgive at følge med. Når man i årevis har grebet ham i at lyve eller vildlede bevidst hver eneste gang, må man til sidst have lov at konkludere, at alt hvad han siger, er løgn eller manipulation. Til sidst ophører al meningsfuld kommunikation – der er kun tilbage at sige, at hver gang Lomborg åbner munden, så er det garanteret løgn. Det værste er, at det er statsfinansieret løgn, og at personer der som jeg forsøger at udrede hvor fejlene ligger, må lægge lønarbejde til side og arbejde ulønnet i månedsvis med at gå op imod en person, der har millioner til rådighed. Samtidig får Lomborg til stadighed stillet masser af plads til rådighed i medierne. Jeg selv får avisindlæg afvist på stribe, uanset deres længde eller kvalitet. Generelt gælder, at aviserne ikke er interesseret i at nogen korrigerer, når Lomborg får spalteplads til sine humbug-udtalelser. Måske synes aviserne ikke længere, at det er interessant at høre Lomborgs kritikere – man ved jo godt, at de ikke kan lide manden. Men når kritikken af Lomborg på den måde holdes nede, får Lomborg frit spil til at komme igennem med sin stadige strøm af nye påfund. Og virkningen ser vi i dag – den manglende kritik har bevirket 18 mio. kr. mere til løgn og humbug. Med andre ord: Medierne har i den grad svigtet deres ansvar. De har måned efter måned tilladt at løgn forbliver uimodsagt.

Når det gælder Lomborg, kan man være sikker på at uanset hvilke præmisser og argumenter han bruger, så er konklusionen ALTID den samme, nemlig at der skal ikke foretages mærkbare indgreb i salget af olie og andre fossile brændstoffer. At konklusionen altid er præcis sådan, må så en mistanke om, hvem det egentlig er, Lomborg arbejder for, bag kulisserne. Den mistanke kan også få en til at forstå, hvordan det altid lykkes Lomborg at få nogle af verdens mest indflydelsesrige medier og personer i tale.

Hvad der sker her i Danmark, er at politikerne ikke er tilfredse med de konklusioner, som videnskabsmænd når frem til. Politikerne tror at de ved bedre end videnskabsmændene; derfor giver de penge direkte til de ”forskere” hvor man er sikker på, hvad konklusionen vil blive. Derved ophæver de den frie og uafhængige forskning, og i stedet får de forskning der er bestilt til at understøtte på forhånd givne konklusioner, næsten på samme måde som vi kender det fra diktaturstater.

Bevillingen på 18 mio. kr. til Lomborg er således et symptom på, at regeringen nu underminerer det, der har været fundamentet for vores rige og trygge samfund, nemlig videnskaben. I et så vigtigt spørgsmål som klimaet nægter regeringen at lytte til sagkundskaben, og i stedet betaler de millioner for at høre deres egen fordomme bekræftet. Dét er opskriften på et samfund som underminerer sit eget fundament, og derfor er i fare for at bryde sammen. Dansk Folkepartis mærkesag er at undgå flygtningestrømme til Danmark. Men ved at lukke ørerne når videnskabsmænd taler om klima, styrer de os ind i en situation, hvor antallet af klimaflygtninge giver et pres på Danmarks grænser der ligger størrelsesordener over alt hvad vi hidtil har set.

De 18 mio. kr. er et angreb på en kerneværdi i vores samfund – den objektive videnskab. De er et symptom på, at dumheden, for ikke at sige tåbeligheden, vinder.

Hvis nogen vil søge mere dokumentatition for fejl, vildledning og tendensiøsitet i Lomborgs frembringelser, så henvises til www.Lomborg-errors.dk