Gå til indhold

Ahornfrø svæver længere på grund af deres lighed med insektvinger

En ny undersøgelse af aerodynamikken af vindspredte ahornfrø viser, at de holder sig længere i luften og derved spredes længere ved at fastholde en hvirvelvind af luft, som øger opdriften. En lignende mekanisme kendes fra insekter hvor den hjælper til med at skabe de nødvendige kræfter der muliggør flyvning.

Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.

Forskere fra det hollandske Wageningen Universitet og det amerikanske Caltech kunne vise, at frøenes rotation skaber et aerodynamiske fænomen kaldet en leading edge vortex (LEV), en hvirvelvind af luft som hænger fast til forenden af frøet. LEVs blev først opdaget hos insektvinger i bevægelse, hvor de hjalp til at forklare hvordan relative tunge insekter med små vinger, som for eksempel humlebier, kan skabe nok opdrift til at flyve.

Forskerne påviste først eksistensen af LEVs i en scaleret robot model af ahorn frøet i en tank med mineral-olie. Derefter optog de rigtige roterende frø i en vandret vindtunnel med et højhastighedskamera og visualiserede luftstrømmene omkring frøet. Både forsøgene med modellen og de rigtige frø viste at den lange svævetid hos ahornfrø skyldes at en fasthæftet LEV forøger opdriften.

Forskerene foreslår at denne mekanimse kan bruges til at udvikle aerodynamisk effektive selv-roterende genstande.

Kilde:
Lentink, D., Dickson, W. B., van Leeuwen, J. L. & Dickinson, M. H. (2009). Leading edge vortices elevate lift of autorotating seeds. Science 324: 1438-1440.

Køn over kunnen på Aarhus Universitet

Mit gamle Alma Mater, Aarhus Universitet, er som de fleste andre danske universiteter faldet i kønsfælden. Målet er en...

KUs kønspolitik harmonerer ikke med ambitionerne

Københavns Universitet vil gerne være blandt de bedste i Europa. Men det bliver man selvsagt kun, hvis man ansætter de...

Har Danmark en fremtid som vidensamfund?

Mandag Morgen bragte i dag en analyse af Danmark som vidensamfund i fremtiden. Desværre var analysen ret letbenet og...

Tanker om et Science Medie Center i Danmark

I går var Experimentarium vært for konferencen When Science Meets The Headlines. Under konferencen kom det frem, at...

Byzantine Hospitals/Sygehuse i Byzans

The hospitals of the Byzantine era are establishments where medical science and nursing is finding place. The doctors (...

PATIENTOMBUDSMAND

Patientombudsmand- vi har brug for en Nu igen tænker man, når man læser om ulykkelige patienforløb, hvor ventetid...

Drupal dominerer videnskabsformidlingen i Danmark totalt

Forsker.net var først, så kom www.illvid.dk til og nu er også www.videnskab.dk og www.videnskabsformidling.dk på...

Den amerikanske VIRUS - hvordan vi undgår næste CRASH

Forfatteren redegør for den seneste finans- og økonomiske krise og årsagerne hertil i bogen ”den amerikanske VIRUS”....

Boganmeldelse: Gammel - aldrig i livet

Gammel – aldrig i livet Er du netop fyldt 49 år? Så er der noget godt at se frem til! I bogen fremgår det nemlig, at...

Det er administrationen - ikke forskerne selv - der ønsker kønssortering

Blandt de kvindelige forskere, forsker.net har talt med, har ingen ønsket at blive særbehandlet med baggrund i deres...

Drupal theme by Adaptivethemes - Design by Kodamera