Hvordan videnskabelige artikler (ikke) skal skrives

De fleste som har læst et naturvidenskabeligt fag på universitetet har nok stiftet bekendtskab med videnskabelige artikler og deres temmelig formelle sprog og form. Faktisk er vi nok allesammen enige i at hovedparten af videnskabelige artikler ikke ligefrem er en fornøjelse at læse.

Den danske ferskvandsbiolog Kaj Sand-Jensen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet har skrevet en underholdende lille ironisk (videnskabelig) artikel om emnet, hvor han giver gode råd til forskere om hvordan de skal skrive kedelig videnskabelig litteratur.

Han giver følgende 10 råd.

(1) Undgå fokus. Forsøg at sløre formålet af forskningsprojektet ved at stille mange spørgsmål og introducerer forskellge ideer indflettet i en lang indledning.

(2) Undgå at udvise originalitet og personlighed. Undgå at beskrive forudsætningerne for forsøgene og undlad at udvise nogen form for entusiasme og begejstring over de beskrevne resultater.

(3) Skriv lange artikler. Undgå altid korte og præcise artikler. Længde kan sættes lig med forskerens indsigt i emnet, derfor skal så mange trivielle detaljer som muligt inddrages.

(4) Fjern alle spekulationer. Undgå at komme med foreslag om hvad forskningen kan bruges til og hvordan den kan bringes videre. På den måde undgår forskeren at hans felt får nogen interesse og han kan dermed blive ved med at have det for sig selv.

(5) Undlad gode illustrationer. Gode illustrationer siger jo som bekendt mere end 1000 ord, men jævnfør råd 3 og brug dermed kun knudrede og indviklede illustrationer der kræver lange forklaringer i teksten.

(6) Undlad nødvendige mellemregninger og forklaringer. Undgå at medtage de nødvendige logiske præmisser for de konklusioner der drages. På den måde vil kun en smal elite forstå artiklen og man undgår at skulle tale om resultaterne med almindelige mennesker.

(7) Brug forkortelser og tekniske begreber. Forskere skal bruge så mange indforståede begreber og komplicerede forkortelser som muligt. På den måde gøres forskningen uforståeligt for forskere indenfor andre discipliner og man undgår interdisciplinær forståelse og fremskridt.

(8) Undgå humor og poetisk sprog. Man skal undgå humoristiske og interessante navne og betegnelser ellers risikerer man at nogle vil finde artiklen underholdende.

(9) Behandl al data med overdreven statistik. Brug af statistik er god til at gemme interessante reultater med og overdreven brug af statistik er kraftigt medhjælpende til at gøre artiklerne endnu mere kedelige.

(10) Anfør et stort antal referencer efter indlysende og almene kendte fakta. Et stort antal referencer til andre artikler (gerne forskerens egne uanset relevans), især efer indiskutable påstande, er medvirkende til at ødelægge tekstens flow. Idealet er at teksten næsten skal være helt skjult mellem et stort antal referencer.

De fleste forskere vil nok føle sig ramt på flere af disse punkter, men som Kaj Sand-Jensen også er inde på, er det jo ikke altid forskerens skyld at artiklerne bliver kedelige. Mange tidsskrifter afviser eller kræver ændringer når sprogbruget ikke følger de gængse normer. Men vi må nok også indrømme at der ikke er gået store litterære forfattere tabt i ret mange forskere.

I forlængelse af Kaj Sand-Jensens artikel kan jeg ikke lade være med at henvise til en gammel klassiker, der på samme fremragende vis illustrerer flere af punkterne. Se How to write scientific papers

Kilde: Sand-Jensen, k. (2007) How to write consistently boring scientific literature. Oikos. 116: 723-727.