Gå til indhold

Hvordan man netværker videnskabeligt

Som det jo nok er de fleste læsere bekendt lever vi en tid, hvor det er blevet vældig populært at netværke online. I det seneste år er især facebook blevet en landeplage både herhjemme og måske især i udlandet. Her kan man holde kontakten ved lige med venner og bekendte og måske endda genskabe kontakter fra fortiden. Til mere professionel brug findes også LinkedIn .

Det måtte jo komme at der også blev opretter netværks-portaler for videnskabsfolk. Der er ingen tvivl om at det især er vigtigt at have et stort og vidtforgrenet netværke, hvis man ønsker et job som forsker på et universitet. Langt over halvdelen af alle videnskabsmænd/kvinder har fundet deres nuværende job gennem deres eller deres tidligere vejleders netværk.

Nature Network hedder online mødestedet for videnskabsfolk og det drives af Nature Publishing Group, som også star bag det ansete tidsskrift Nature. Man kan da også godt se, at der er en resourcerig organisation bag hjemmesiden. Den er professionelt lavet og let at benytte.

Desuden har den en lækker lille detalje, idet man kan tilføje artikler til ens profil udelukkende ved brug af doi (digital object identifier) nummeret. Udover at oprette profiler, skrive og læse blogs samt invitere andre forskere til ens netværk, kan man også tilmelde sig specifikke grupper, hvor forskellige emner diskuteres.

Der findes blandt andet grupper som ’Science writers’, ‘Postdocs and graduate students of the world’, ‘Science in science fiction’, ‘Nanotechnology’ og omkring 300 andre grupper. Nature Network lider dog, ligesom mange andre professionelle netværksportaler, under manglende brugeraktivitet. Flere af grupperne har således kun en håndfuld medlemmer og måske et par indlæg om ugen. Nature Network er imidlertid stadigvæk ung og undergår en hastig vækst.

At netværke gennem internettet er en nem og smertefri måde, idet man undgår aktivt at skulle gå op til fremmede mennesker under møder og konferencer. Men derved mister man også det personlige element, som netop er så vigtigt ved at netværke. Jeg har endnu ingen gode eksempler på at man opnår nogle fordele gennem online netværk, men med facebook’s nuværende succes i mente er det måske en metode der er kommet for at blive. I fremtiden bliver ens online netværk måske næsten lige så vigtigt som ens offline netværk.

Køn over kunnen på Aarhus Universitet

Mit gamle Alma Mater, Aarhus Universitet, er som de fleste andre danske universiteter faldet i kønsfælden. Målet er en...

KUs kønspolitik harmonerer ikke med ambitionerne

Københavns Universitet vil gerne være blandt de bedste i Europa. Men det bliver man selvsagt kun, hvis man ansætter de...

Har Danmark en fremtid som vidensamfund?

Mandag Morgen bragte i dag en analyse af Danmark som vidensamfund i fremtiden. Desværre var analysen ret letbenet og...

Tanker om et Science Medie Center i Danmark

I går var Experimentarium vært for konferencen When Science Meets The Headlines. Under konferencen kom det frem, at...

Byzantine Hospitals/Sygehuse i Byzans

The hospitals of the Byzantine era are establishments where medical science and nursing is finding place. The doctors (...

PATIENTOMBUDSMAND

Patientombudsmand- vi har brug for en Nu igen tænker man, når man læser om ulykkelige patienforløb, hvor ventetid...

Drupal dominerer videnskabsformidlingen i Danmark totalt

Forsker.net var først, så kom www.illvid.dk til og nu er også www.videnskab.dk og www.videnskabsformidling.dk på...

Den amerikanske VIRUS - hvordan vi undgår næste CRASH

Forfatteren redegør for den seneste finans- og økonomiske krise og årsagerne hertil i bogen ”den amerikanske VIRUS”....

Boganmeldelse: Gammel - aldrig i livet

Gammel – aldrig i livet Er du netop fyldt 49 år? Så er der noget godt at se frem til! I bogen fremgår det nemlig, at...

Det er administrationen - ikke forskerne selv - der ønsker kønssortering

Blandt de kvindelige forskere, forsker.net har talt med, har ingen ønsket at blive særbehandlet med baggrund i deres...

Drupal theme by Adaptivethemes - Design by Kodamera