De Kristnes tabersag

Jeg har symapti for religiøse mennesker. Måske endda en særlig symapti for Kristne.

Kristendommen danner et organisk grundlag for værdier og orden i civilsamfundet, så staten ikke skal stå for værdierne og dermed blive totalitær. Dette grundlag skrider i disse år, hvor staten da også som konsekvens blander sig mere og mere i vores privatliv.

Kristne mennesker har også ofte en fin forståelse for, hvilke strukturer i civilsamfundet der skaber gode og produktive mennesker. Således insisterer de på at familie og ægteskab er noget centralt og at disse kan fungere til at samordne interesser som ellers er i konflikt og dermed bidrage til en forøget harmoni.

At de Kristne har ret i, at det for eksempel er problemtisk, hvis flere og flere bliver enlige mødre kan meget nemt vises empirisk. Det er da også der Kristendommen har sin plads. Som et centralt og veludviklet organ i civilsamfundet, der bidrager til den meget omtalte sammenhængskraft i sin insisteren på kærlighed til næsten. Kærlighed til næsten er den nemlig i opposition til den omsiggribende atomisering af individer.

Kristendommen kræver den gode handling direkte af den enkelte, hvor staten mest af alt siger, giv mig dine penge så sørger jeg for resten.

Der er tidligere blevet grundigt redegjort for hvorledes Kristendommen - den vi har her i Norden - bidrager til en god arbejdsetik.

Vi har også en lang Kristen historie og Kristendommen er derfor på mange måder afstemt med den danske kultur og vores særegenhed her i Norden. Derimod er velfærdsstaten en noget kunstig og skrøbelig konstruktion. Jeg ser meget gerne vi har noget fornuftigt i civilsamfundet at falde tilbage på, når velfærdsstaten for alvor allerede om få år begynder at slå sprækker.

Alternativet er de Fluernes herre-agtige tilstande som vi nu ser med bandekrigene. Bander er også organiske og repræsenter en mere uheldig, regressiv side af civilsamfundet.

Nå, nu har jeg vist redegjort tilstrækkeligt for at jeg finder Kristendommen forholdsvis sympatisk. Alligevel krymper jo her til morgen tær over Kristne mange mennesker.

På en afstemning på Kristeligt Dagblad stemmer kun 56 procent ja til at den darwinistiske evolutionsteori er sand.

Forsvaret af Kreationisme og Intelligent Design er en tabersag!

Kristne der forsvarer disse spilder deres tid. En tid de kunne bruge langt bedre på føromtalte sociale problemer.

Der er ikke skyggen af tvivl om at evolution som vi forstår den nu i det store hele er en korrekt forståelse af virkeligheden.

Hvis Kristne vil fremmedgøre tænkende mennesker ved at inbistere på barnagtige opfattelser af den organiske "udvikling" her på jorden, er der ikke meget at gøre ved det. Jeg vil alligevel appellere: Drop Kreationisme, den får jer til at se meget dumme ud. I har en vigtig rolle at spille i den sociale verden, men så snart i kommer ind på videnskabens område får I klø - i overført betydning naturligvis!