180grader mod videnskab.dk - hvem har ret?

Her henimod slutningen på agurketiden har en lille uoverensstemmelse i den danske medieverden omkring forskningsformidling givet mig lejlighed til at skrive et indlæg, der forhåbentligt kan illustrere et par væsentlige pointer, nemlig:

1) Variation er vigtigere for selektion end gennemsnit er.

2) Lad være at planke dine historier fra andre steder, som videnskab.dk har det med.

Historien starter med publiceringen af Gender Similarities Characterize
Math Performance i Science. En artikel af Janet S. Hyde et al., der handler om skoleelevers matematikkundskaber, og hvordan disse henholder sig til antallet af kvinder i forskerstillinger på ingeniørfagene og andre tekniske og naturvidenskabelige fag.

Artiklen kom frem til, at der ikke var nogen væsentlig forskel på den gennemsnitlige dreng og den gennemsnitlige piges kunnen. Det er dog allerede en sandhed med modifikationer, for hvis man sender en mail til Janet S. Hyde, som jeg har gjort (sværere er det ikke), og beder hende om en kopi af artiklen, kan man se, at drenges gennemsnit forøges i forhold til pigers på de øverste klassetrin, så det kan sagtens tænkes, at den trend fortsætter og bliver mere udtalt, inden de når alderen hvor en Ph.D eller ligende er relevant.

Hvad der er vigtigere her er dog, at forskere ikke rekrutteres fra det område af en normalfordeling, der ligger omkring gennemsnittet (både naturlig og kunstig selektion opererer mest effekt ved stor variation).

Så når nu medier slår på undersøgelsens betydning for netop rekruttering til forskerstillinger, er det ualmindeligt stupidt udelukkende at omtale gennemsnittet og ikke den langt vigtigere, i denne sammenhæng, variation.

Lad os se lidt på hvad den Janet S. Hydes artikel siger om variation:

The variance ratio (VR), the ratio of the male variance to the female variance, assesses these differences. Greater male variance is indicated by VR > 1.0. All VRs, by state and grade, are >1.0 [range 1.11 to 1.21 (see top table on p. 494)]. Thus, our analyses show greater male variability

Så over samtlige stater udviser drenge større varians for matematikkundskaber end piger. Hvad betyder det så for antallet af piger og drenge i den dygtigste del af spektret, hvorfra forskere ideelt rekrutteres?

the ratios of boys:girls scoring above the 95th percentile and 99th percentile are 1.45 and 2.06

Det betyder, at der er dobbelt så mange drenge blandt topscorerne (hvorfra størstedelen af forskere rekrutteres) end piger.

Det fremgår tydeligt af artiklen (forskningsleddet), men man har hos forskning.no (formidlingsleddet) helt ulogisk valgt at fokusere på gennemsnit i stedet for den videnskabeligt og rekrutteringsmæssige mere relevante variation!

Hvorfor mon?

Politisk bias kan med andre ord opstå flere forskellige steder i den kæde af handlinger, der forbinder et vidensproduktion med den endelige information til lægmanden på gaden.

Så første konklusion er, at 180grader har ret i sin dækning af sagen og forskning.no har uret, fordi 180grader fokuserer på det relevante, nemlig variationen, mens forskning.no fokuserer på noget dybest set irrelevant for den konklusion og forbindelse, de forsøger at skabe, nemlig den til forskerrekruttering.

Det næste man kan lære er, at man ikke skal planke sine historier. Man bør være kildekritisk. Det har man ikke været på videnskab.dk, hvor man bare har oversat historien direkte fra forskning.no.

Fra videnskab.dk er den så røget videre ud til de andre store dovne, danske medier, der heller ikke har sat spørgsmåltegn ved noget som helst.

Hele historien her bevirket, at masser af mennesker er blevet belemret med noget elendig "videnskabsjournalistik."

Se evt:
http://www.sciencemag.org/cgi/co... (forskningsartikel)

http://www.180grader.dk/nyheder/...

http://videnskab.dk/content/dk/s...