Hannerne kalder og kalder, men nogle hunner lytter bare ikke

Fårekyllinge-hannernes kald har en lavere frekvens end den som hunnerne bedst opfanger og foretrækker, sandsynligvis fordi hunnerne bedre kan lokalisere de hanner, som kalder ved lavere frekvenser.

Mange dyr benytter sig, ligesom mennesker, af akustiske signaler for intra-specifik (inden for arten) kommunkation. Lyd har den fordel at det er nemmere præcist at lokalisere afgiveren end når duftstoffer benyttes, den trænger igennem bevoksningen, mens den samtidig holder afsenderen skjult for visuelt orienterede rovdyr.

Akustisk kommunikation er udbredt blandt fugle, frøer og insekter som cikader, fårekyllinger og græshopper. Sædvanligvis er hannen afgiveren, der frembringer lyd som tiltrækker hunnen (modtageren). I larmende miljøer som skove etc kan det dog være svært at skille sig ud fra baggrundsstøjen, så afsenderen frembringer sædvanligvis lyd inden for et specifikt smalt frekvens-område, som modtageren så er særlig følsom over for – dette kaldes også matched-filter hypotesen.

Forskere fra Graz Universitet i Østrig undersøgte matched-filter hypotesen nærmer i fårekyllinger ved at studere neuroner fra hunnen og sammenligne resultatet med hunnernes valg i adfærdsstudier.

De fandt overraskende, at hunnerne foretrækker og er særlige følsomme over for lidt højere frekvenser end dem hannerne gennemsnitlig kalder ved. Så hvorfor udvikler hannerne så ikke evnen til at kalde ved disse højere frekvenser?

De østrigske forskere fandt beviser på eksistensen af et andet matched-filter, som bruges til at lokalisere lyde, som fungerer bedst ved lavere frekvenser. Det ser derfor ud til at hunnerne har to forskellige typer af neuroner der opfanger lyd – de foretrækker og hører bedst kald af højere frekvenser, men kan bedre finde hannen ved lavere frekvenser. Dette forklarer sandsynligvis den relativ store spredning i kalde-frekvenser blandt hannerne.

Kilde
Kostarakos K, Hartbauer M, Römer H (2008) Matched Filters, Mate Choice and the Evolution of Sexually Selected Traits. PLoS ONE 3(8): e3005.doi:10.1371/journal.pone.0003005